Ordet Påske

Påsken er en blandet højtid. Ordet Påske kommer af det hebraiske “pesach” og er oprindeligt en frugtbarhedsfest (2. Mosebog,12). Pesach bruges i betydningen “forbigang” og fejres fordi israellitterne blev forbigået Egyptens 10.plage, den førstefødtes død. Påsken blev siden overtaget som en kristen højtid, og Påskedag ligger altid på en søndag.

Ordet “påskeæg” er derimod lånt fra tysk, og er oprindeligt en katolsk skik. Det samme gælder skikkene med at farve æg.

Palmesøndag

Det har noget med palmer at gøre. Søndag før den jødiske påskefest red Jesus ind i Jerusalem på et æsel, og han blev modtaget med palmegrene.
“Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna!”
Johannesevangeliet, 12.

Skærtorsdag

Dies viridum (latin), “dagen renset for synd”, dvs. renselsestorsdag. Skær- er ikke som i “at skære”, men fra det urnordiske skairi – som betød ren eller fin. Oprindeligt er Skærtorsdag dagen for renselsesfesten. Det er først fra år 622 at det er dagen hvor de kristne mindes den sidste nadver.

Langfredag

Ordet har vi lånt omkring 1100-1500 fra oldengelsk “langa frigedæg”. Det er først omkring år 200 at det fast bliver betragtet som Jesu dødsdag

Påskeharen og påskeæg

Påskeskikke og lege

At farve og “trante” æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring slutningen af 1800-tallet.  At trante æg var en leg som gik ud på, at man efter tur trillede de farvede æg ned ad en bakke – eller en skrå flade fx et brædt. Ramte man et af de andre æg, havde man vundet det. Man kunne naturligvis også se,  hvem der trillede længst. Legen med at trille æg kan stamme fra Tyskland. Her fik man i 1615 forbud mod at lege med røde æg i kirken og på kirkegården. Æggetrilleri kendes også fra både Sverige, England og Frankrig i 1600-årene. I Danmark var det især på Sjælland, at man trantede – eller trillede – æg. Æggene kunne også bruges på til andre lege. Fx en slags “kapløb” der foregik ved, at to personer skulle kæmpe mod hinanden men gøre forskellige ting. Den ene skulle måske løbe et reb rundt om en stang, mens en anden fandt en snes æg, der var gemt rundt omkring. Eller den ene deltager skulle løbe et langt stykke vej – og tilbage igen mens en anden – med bind for øjnene – samlede æg sammen. Den der blev først færdig med sin opgave havde naturligvis vundet.

Påskens første “rigtige” helligdag var skærtorsdag, som også i følge folketroen havde særlige egenskaber. Hvis man var så heldig at komme i besiddelse af et “hønnikkeæg” kunne man tage det med i kirke skærtorsdag. Så kunne man se, hvilke af de tilstedeværende kvinder, som var hekse. For alle heksene sad med kærner, stripper og lignende på hovedet.

Skærtorsdag var ifølge folketroen én af heksenes travle dage. Da skulle de nemlig til Bloksbjerg eller Troms Kirke for at fejre sabbat. Aftenen før måtte man tage alle genstande ind, der var egnede som heksetransportmidler. Havde man fx. ovnragen stående udendørs kunne man risikere, at en heks brugte den til at flyve afsted på,
-og så ville man få dårligt brød året igennem.

For at beskytte sig mod heksene måtte man “ståle”, hugge fx. en kniv i dørstolpen og kaste stål på markerne. På den anden side af Øresund værgede man sig mod heksene ved at tænde blus. I Sverige brugte børnene også i forrige århundrede at klippe ovnrager mv. ud i papir og hæfte dem på voksne, uden at blive set. Og idag er der stadig mange svenske børn, der klæder sig ud som “påskkäring”,- altså en slags “påske-heks”!
Kilde: detsker.nu